Lavet af elever fra 2.a
Er dette en forsmag på fremtidens krig? Ifølge System Engineer hos Netgear International, Martin Hansen, er bekæmpelsen af cyberangreb meget vanskelig. Et tøvende ”ja” lyder fra hans udtalelse om den igangværende forskning af nye teknologier i kampen mod hackere. ”Hackeren er mindst et halvt år i forvejen, hermed sker der en hensigtsløs udvikling af nye teknologier, da kode-folkene når at fremstille nye metoder undervejs”. Dette er også svaret på, hvorfor man ikke kan opspore hackerne. De når at generere nye måder, hvorpå de ikke kan findes. Martin Hansen tilføjer ”Ud over et højt teknisk niveau som top kode-folkene besidder, er det forholdsvist let at udføre cyberangreb, og man kan oven i købet leve af det. De fleste tjener som bekendt penge ved phising eller hostile, der også er de simpleste angreb”.
>> derfor advarer jeg de danske borgere <<
DTU studerende, Kasper Lynghøj, oplevede for nylig et af de såkaldte phising-angreb. ”Jeg opdagede for sent, at en trojansk-hest havde udnyttet mine adgangskoder, og det medførte et tab af et mindre beløb og udskiftning af alle mine daværende adgangskoder”. Disse angreb, er hyppige og ifølge Center for Cybersikkerhed (CFCS), som er en afdeling under Forsvarets Efterretningstjeneste, forventes det, at almindelig brugeradfærd og opdateringer af software, kan forhindre 80-90 procent af mindre cyberangreb, som det Kasper Lynghøj oplevede.
Martin Hansen afrunder sit udsagn med en advarsel: ”Cyberangreb har allerede medført katastrofale konsekvenser i form af tabt data og stjålne milliardbeløb. I fremtiden vil vi, trods de nuværende alvorlige konsekvenser, opleve endnu flere problematiske angreb; derfor advarer jeg de danske borgere, om at tænke grundigt over informationer de lægger ud på nettet og være opmærksom på disse usynlige angreb”.
’Det usynlige’ bliver omtalt i William Gibsons definition af begrebet cyberspace: ”en fælles hallucination”; et ikke-eksisterende sted, hvor mennesker forsvinder, og hybride livsformer udvikles. En computerskabt virkelighed, der giver anledning til uidentificerbare kriminelle, som udfører hackerangreb. Angreb der er landsomfattende, og stiller stærke spørgsmål ved din sikkerhed.
Cyberangreb stormer Danmark, og medfører en ny sikkerhedsrisiko. Staten, banker, virksomheder og så vidt som den enkelte borger har grund til anseelig bekymring. En ukendt krig er brudt frem, og den stigende tendens af angrebene beviser de kriminelles forspring.
Af: Anne-Sophie Grønvang
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) konstaterer cyberspacetrusler rettet direkte mod Danmark. Statslige figurer har eksempelvis udnyttet internettet til at stjæle dansk intellektuel ejendom som forskningsresultater og virksomhedshemmeligheder. Et andet eksempel bunder i et DDOS-angreb mod PET, hvor hackergruppen gjorde PET’s hjemmeside utilgængelig i protest mod deres aflytningssoftware.
De kriminelles marked
For at fremstille et billede af cyberangreb-scenariet kan man sammenligne angrebene med en typisk science fiction film, hvor den onde verden ikke er umiddelbar synlig for generelle individer. Det er hermed kun den gode verden, der bemærkes. Denne specifikke splittelse af verdensbilledet eksisterer i princippet allerede, og har gjort det i længere tid. Forklarelsen ligger i TOR-netværket, som står for The Onion Router. Denne software ligger til baggrund for en anonymiseret del af internettet. Det er bl.a. her, The Deep Web findes, som er de kriminelles marked. Hjemmesiden danner forbrydernes helt eget univers, hvor de handler med ulovlige varer som stoffer, våben og mennesker, mens ulovlige tjenester som drab, ligeledes kan bestilles på siden. Sidst, men ikke mindst har en række top kode-folk, herved forstås de bedste hackere, udviklet værktøjer, der gør det muligt for privatpersoner, uden forudsætninger indenfor cyberangreb at udføre netop disse. Hovedsagen er, at værktøjerne sælges på The Deep Web, som gør, at en forholdsvis lille gruppe af hackere udvikler sig til tusindvis af lignende, som får en kæmpe magt.
(Graham Riley)
Magtbegærlig
Netop magten og den effektive virkning og udfaldet af cyberangreb tiltrækker mange mennesker. Den indtil videre stigende tendens forøges altså yderligere. Såkaldte insider-trusler som er en form for korruption, udføres også i stigende antal. Insider-trusler kan eksempelvis være at en med en laverestillet position inden for et firma, udløser en virus i pårørendes eget firma, hvoraf kreditoplysninger med andet kan indsamles.
En usynlig verden truer det danske samfund!
Denne artikel er baseret på udtagelser fra Martin Hansen, System Engineer hos netgear international, og DTU studerende, Kasper Lynghøj, samt indhentning af almindelig reesearch
Betjent skudt af en psykisk ustabil mand
Tirsdag morgen blev der skudt ved politigården. En politimand på 43 år vidnes at være skudt i hovedet og gik ved døden flere timer efter hændelsen.
Af Miray Dastemir
Tirsdag morgen blev kl. 8.20, blev en betjent på 43 år skudt i hovedet ved politigården i Albertslund.
Politimanden var på vej op ad en rampe fra kælderen under politigården, hvor politiets køretøjer holder. Han standsede for at ordne nogle ting bag i bilen. Her nærmede en person sig, og fra tre-fire meters afstand affyrede personen en kaliber 22 pistol mod politimanden.
Gerningsmanden stak af fra gerningsstedet, og ingen vidner så, hvad der skete.
Ca. 30-40 minutter efter hændelsen blev en 26-årig mand anholdt ved Roskildevej i Taastrup via. sporing af telefon.
Den sårede politibetjent, blev med det samme sendt til Rigshospitalet. Der blev vurderet tirsdag formiddag at betjenten var udenfor livsfare, men i løbet af eftermiddagen tilstødte der komplikationer. Tirsdag aften meldte Københavns Vestegnens Politi ud, at betjentens tilstand. Onsdag eftermiddag chokerede det mange, da betjenten gav slip på livet kl. 14.18.
Det menes, at den 26-årige gerningsmand var psykisk ustabil. Politiet har betegnet nedskydningen som ’en gal mands værk’. Onsdag morgen blev han sat til grundlovsforhør i Retten i Glostrup; sigtet for manddrab, og er blevet varetægtsfængslet i 4 uger.
Den 26-årige gerningsmand har foretaget et lignende angreb, da han tidligere blev dømt for trusler overfor politiet. For 3 år siden truede han politistationen med en hardball pistol. Han overfaldte og skød betjenten. Her fik han 8 måneders fængselsstraf.
I den forbindelse fik han foretaget en mentalundersøgelse, der viste, at han led af en ”personlighedsforstyrrelse af paranoid type”.
Mandag aften stjal han den pistol, som blev brugt mod politimanden. Pistolen blev stjålet fra en skytteforening i Rødovre, som han var medlem af. Dog havde han hverken våben- eller bæretilladelse.
Da skytteforeningen ved lukketid optalte våbnene, manglede der en, og mistanken faldt hurtigt på den 26-årige. Skytteforeningen kontaktede samme dag, mandens bopæl i Glostrup, men han var ikke tilstedeværende. Straks blev der ringet til Vestegnens Politi.
Skytteforeningen har yderligere beskrevet den 26-årige som en rolig person og som håndterede våbnene på en beherskende måde.
Men anklageren i retten fortalte, at den 26-årige mand ofte har utrykt sit had for politiet overfor familien. Hver gang han så politiet på fjernsynet, fik han et vredesanfald.
Moren til gerningsmanden fortalte politiet, at han i en måneds tid havde snakket om at stjæle et våben og skyde en betjent. Dog havde moderen opfattet det som tomme trusler.
Som politichefen Allan Kjergaard Bredahl tidligere har nævnt er, at det faktisk ikke nemt at få fat i våben. Man skal have en speciel grund til at besidde et våben.
Vestegnens Politi har endnu ikke fundet våbnet. Man har ledt intensivt omkring ruten, hvor den mistænkte har løbet fra politigården i Albertslund og til stedet i Taastrup, hvor han blev anholdt, men det har ikke givet nogen resultater endnu.
Men bliver de her psykisk ustabile mennesker en trussel for samfundet? Hanne Kristensen, som er psykiatrisk sygeplejerske og som arbejder i Sikringsanstalten i Slagelse mener, at det ikke er nemt for de psykisk syge patienter at blive udskrevet fra de psykiatriske afdelinger.
” Gennemsnitsindlæggelsestiden er 8 år. Det kræver en dom at blive indskrevet og det er også domstolene, der afgør om man kan blive udskrevet. Dvs. at personalet kan anbefale om patienten er klar/ velbehandlet nok til at komme tilbage til en lukket retsspykiatrisk afdeling, derfra til en åben retspsykiatrisk afdeling, og til sidst enten et bosted eller eget hjem med tilsyn.” sagde Hanne Kristensen.
Allan Kjergaard Bredahl mener dog også at største delen af de sager politiet oplever, er de psykisk syge indblandet i.
Men er det noget vi skal gøre noget ved?
”På Sikringsafdelingen er der meget gode arbejdsforhold for personalet, som gør at man kan behandle patienterne. De er ikke farlige hele tiden, men her er der kun 30 pladser til hele landet.
Hvert amt har almindelige psykiatriske pladser og retspsykiatriske pladser både åbne og lukkede, dvs. at yderdøren er åben eller låst. Man kan ikke låse patienten inde på sin stue nogen steder, hvis de bliver voldelige. Eneste mulighed er at fastholde dem og give dem medicin evt. som injektion, eller fastspænde dem med bælter til sengen. Alle steder i psykiatrien kan der komme stoffer ind til patienterne, selvom personalet gør alt for at forhindre det.
Politisk ønsker man at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien, fx fastspænding med bælter og medicin med tvang, hvilket er en smuk tanke. Men desværre er der skåret så meget ned på psykiatriske sengepladser og personale, så det er svært for psykisk syge at få den hjælp de har brug for” sagde Hanne Kristensen.