Lavet af elever fra 2.a
UNGES SYGELIGE STRÆBEN EFTER PERFEKTION
Af Zara Segerlund
Mange unge kender det nok godt. Den lille stemme i baghovedet der siger “Er jeg god nok som jeg er?” Det er et spørgsmål man ofte kan komme til at stille sig selv som ung i det senmoderne samfund. Vi spejler os selv i alt og alle, og sammenligner konstant os selv med vores omgangskreds. Vi ønsker at føle os værdsat og set, mht. til alt fra evner, talenter og udstråling, til karakterer, stil og udseende. Det er simpelt: vi ønsker at føle os gode nok. Men hvad vil det sige at være “god nok”? Og hvem bestemmer hvad “godt nok” er?
De sociale medier spiller en stor rolle i det senmoderne samfund. Vi har jo stort set alle en smartphone. Den er efterhånden blevet en naturlig forlængelse af vores hånd. Vi er konstant på, og så snart vi ikke har mobilen på os eller ikke kan huske, hvor vi har lagt den, bliver vi nervøse og nærmest febrilske. Vi vil konstant være opdateret på de sociale medier - lave updates til andre om hvad vi laver og vise lyspunkterne i vores hverdag for at markere, at vi har et liv.
Men med de sociale medier kommer der et stort pres. Idéen om hvad idealet er, får vi igennem de sociale medier. Vi bliver inspireret af hinanden og de reaktioner vi får fra andre, og ønsker at være den bedste udgave af os selv - i andres øjne. Vi tænker så meget over, hvordan vi fremkommer i andres øjne, at vi nærmest glemmer vores egne værdier.
Som unge tænker vi alt for meget over, ALT hvad vi gør. Vi ønsker konstant at præstere for at undgå at blive ekskluderet fra fællesskaberne. Tanken om at stå alene er utænkelig, og derfor forsøger vi så vidt muligt at tilpasse os vores omgangskreds. Alt dette for at undgå at føle os alene og ensomme. Diversitet og at være unik bliver langtfra ligeså værdsat som før i tiden. Nu er det 'rigtige' for de fleste unges vedkommende at være som alle andre - og derved passe ind. Vi tilpasser os hinanden, i stedet for at tilpasse os vores egne behov og ønsker. Alt er blevet en konkurrence, og derved er det blevet svært at finde sin personlige identitet, og hvad man brænder for som person. Det er meget let bare at ende op med at følge strømmen, fremfor at finde frem til sin personlige passion.
Det forventes nærmest at vi skal kunne alt i dag. Vi jonglerer med så mange bolde på en gang, og hvis man taber en, kan det hele let falde fra hinanden. Unge går ned med stress, depressioner og angst, fordi de skal leve op til disse tårnhøje krav som samfundet, og vi selv indbyrdes stiller, til hinanden. Perfektionisme er blevet nøgleordet til vores eksistens.
Det er nærmest komisk, så meget vi klager. Vi klager over alting, stort som småt. Vi klager og klager, for at komme af med vores frustrationer, og i de fleste tilfælde er det tomme ord. Måske klager man over, at man er træt, men vis skyld er det? Så klager man over alle sine afleveringerne, men hvem laver man i bund og grund dem for? Og så klager vi over ikke at være gode nok, men ærligt - selvfølgelig er det godt, at vi forventer noget af os selv, men forventer vi efterhånden for meget?
Man behøver jo egentlig ikke at være god til alt? Det er jo fysisk umuligt for de fleste af os? Bliver vi ikke også mere interessante og unikke gennem vores særtegn og 'småfejl'? Selvfølgelig er det godt at stræbe efter at klare sig godt i skolen. Dog skal det ikke gå hen at påvirke ens psyke og selvforestilling - så bliver det problematisk. Presset er vel hvad, vi selv gør det til. Om vi vælger at overtænke alt, eller om vi vælger at skabe en personlig identitet er jo i bund og grund op til os selv. Det ER stressende at være ung. Men måske burde vi overveje, om vi størstedelen af tiden i virkeligheden selv er skyld i presset?
DANMARK: Verdens lykkeligste land?
Af Mira Hoffmoen
Danmark er kendt for at være verdens lykkeligste land. Det fællesskab vi har og troen på et godt samfund, har gjort at vi stoler på hinanden. Som enkelte individer bidrager vi alle, for at styrke vores samfund.
Vores lykkerapport tager udgangspunkt i jobsikkerhed, lægehjælp, styr på økonomien, familiefællesskab og selv politisk frihed. Vi kan takke Danmarks befolkning for, at vi har opnået et så godt sammenhold.
Alligevel er der tale om, at Danmark er kendt for at have et stort forbrug af alkohol og piller.
Misbrug af lykkepiller er blevet mere udbredt i løbet af årene. Pillerne er skadeligt for unge under 25 år. De unge kan have en større tendens til at få selvmordstanker, end dem som er ældre. Men det stopper alligevel ikke dansker for at indtage pillerne. Lykkepiller virker mod depression og humørsvingninger, så folk generelt får det bedre. Men der er en lang liste over bivirkninger, som bl.a. medfører nervøsitet, søvnløshed og rastløshed. Hvad kan årsagen være til det høje indtag af lykkepiller, hvis Danmark som det bliver påstået, er så lykkeligt et land.
Selvom vi har det økonomiske på plads, og at samfundet i manges øjne kører som smurt, så er Danmarks befolkning alligevel ramt af psykiske lidelser. Presset kan være hårdt. Både at skulle have styr på det økonomiske og sine fælleskaber, kan gøre, at presset kan blive for meget, når man skal opretholde alting på samme tid. Der skal holdes en facade når, man kommer ud på arbejdsmarkedet, og personlige problemer må ikke komme i vejen for jobbet. Det kan være svært, når man som et menneske består af mange følelser. Det er hårdt at skulle ligge skjul på ting, som påvirker en negativt i ens daglig dag. Derfor tager mange lykkepiller for, at komme igennem den ”hårde” og lange hverdag.
Alkohol har også en stor indflydelse på det danske samfund - vi har nemlig et kæmpe forbrug. Vi er kendt som det land, som indtager mest – især blandt de unge. Det er overraskende så meget unge drikker i Danmark. Salget af alkohol i Danmark ligger væsentlig højere end i andre lande. Det ligger til den danske kultur at indtage alkohol. Unge starter allerede i en meget tidlig alder med at blive præsenteret for den vilde drukkultur. Det er i nutidens Danmark ikke så hyppigt at man møder unge der ikke indtager alkohol eller har prøvet det før, da det er så udbredt. Man drikker for, at gemme genertheden og alle tankerne væk. Det kan i nuet fungere som en flugt væk fra dagligdagens stress.
Men der er meget der kører for Danmark. Vi har et stabilt velfærdssystem, et stærkt sammenhold og er i bund og grund et frit land. Men hvordan et land med så højt forbrug af både lykkepiller og alkohol kan have vundet titlen som ”Verdens lykkeligste land”, kan man godt undre sig lidt over.
Er du også ved at knække sammen af gymnasie-stress?
Af Ida Victoria Clemmensen
Dette er et spørgsmål som mange unge kan relatere til. Hos mange unge i dag har den konstante stress taget overhånd; lektier, afleveringer, skole, venner og veninder, familie og sport – vi vil helst gerne nå det hele, men det kan være helt umuligt, når lektier og afleveringer fylder så stor en del. Vi er naturligvis helt med på, at dét at gå i gymnasiet kræver en del, og vi helt selv har valgt det. Men er det virkelig meningen, at vi skal være ved at knække fuldstændig sammen, fordi at skolen mere eller mindre skal fylde hele dit liv og du er ved at blive kvalt af lektier og afleveringer?
Man kan næsten påstå, at hele problematikken bunder i, at vi stort set aldrig har et pusterum; altså hvis man gerne vil lave alle lektier og afleveringer, så kan du være helt sikker på, ikke at have et liv udover skole. Jeg mener – er pointen i at gå i skole og tage en frivillig uddannelse ikke, at man følger med og laver det man bliver bedt om? Altså hvis du kunne tænke dig engang imellem at være sammen med din familie, venner og veninder, samt også beholde din sport og passion – så kan du måske nå at lave ¼ af dine hverdagslektier, da det vigtigste er afleveringerne som du i forvejen har alt for mange af.
Det kan være utrolig svært at holde gejsten oppe, når man fysisk er absurd presset på tid hver eneste dag, og man i den grad har brug for mange flere timer i døgnet end de 24 der er, før at det er realistisk at man skal kunne nå det hele. Til tider bliver man nød til at lægge skolen til side, bære over med, at man ikke lige fik lavet lektier eller aflevereret den næste aflevering, for ellers sker det - man knækker fuldstændig sammen og alt hvad man har i sig af lyst til at gøre det godt, forsvinder.
En statistik fra Nærum Gymnasium understøtter netop at vi unge er for stressede. Da folk skulle redegøre for, om for mange lektier og afleveringer bidrog til det enorme stress de følte, var hele 63% enige i at det udgør en stor del af stresset. Stresset går ifølge statistikken som sagt også ud over folks søvn og koncentrationsevne, som bliver hæmmet gevaldigt. Flere af os sover enten dårligt om natten eller får ikke nok søvn. Hele 37% har svaret, at de oplever stress i hverdagen stort set hver dag, og 53% har svaret ’’nogle gange’’.
Tallene er en illustration af, hvor udbredt stress er blandt unge. De kan fungere som en slags øjenåbner. Man kan vidst godt blive enige om, at det er et stort problem, når vi som her kan se bevis på, at det er et ekstremt højt antal unge, der føler sig pressede og stressede. Men bliver der nogensinde gjort noget ved det, før det er for sent?
Det knuste sind er værre end et brækket ben
Af Natalie Stampe
Angst
Rigtig mange unge mennesker har angst. Angst for hvad andre tænker, angst for hvad andre ser og angst for hvad andre gør. Alle disse tanker gør deres kroppe udmattede af uro, anspændthed og hjertebanken. Frygten er i vores mindset for at hjælpe os i situationer hvor vi skal reagere. Men når vores hjerne fortæller os at vi skal være reagere på ting der ikke er farligt, bliver frygten afviklet af angst, som er en slags ”frygt for det ukendte”. Generelt er der tale om angsten for, at man ikke kan leve op til sine egne eller andres forventninger.
Hver femte menneske i Danmark får i løbet af deres liv angst. Antallet af ramte er så højt, er der tale om en sygdom.
Angst er et udbredt problem blandt unge, og lidelsen kan gå hen at blive så voldsom, at der opstår følgesygdomme. Emnet er ikke et noget man ofte italesætter, men det er blevet et meget mindre tabu end for bare 2 år siden.
Kendte mennesker som f.eks. Kim Kardashian har valgt at stå frem og tale offentligt om det, og dette har bidraget positivt til at bryde tabuet om angst. Chancen for at kendte mennesker helbreder andres angst er lille, og dette er ikke pointen. Pointen er nemlig, at når de snakker åbent om det, giver det en positive effekt, som gør at mange vil efterligne deres adfærd og på denne måde få den nødvendige hjælp, fordi de ikke længere skammer sig over lidelsen. Kommunikation er nøglen og derved vejen frem.
Den type angst som oftest ses hos unge, er socialangst. Angsten for hvordan andre ser dig an. Dette er en tilstand som gør, at det er svært at være blandt andre mennesker og helt fra man starter i børnehave, er dette jo en nødvendighed for, at kunne fungere optimalt i samfundet. Derfor er det en angst, som medfører rigtig mange komplikationer idet, at det i mange tilfælde kan medføre isolation - og senere hen en depression.
Det større fokus på psykiske lidelser har uden tvivl også skabt en generel accept i samfundet, og vi er som samfund blevet meget bedre til at hjælpe. Bl.a. ydelser som skolepsykolog, studievejleder og gratis psykolog- og psykiaterhjælp via. henvisning hos lægen, er en meget vigtig faktor i forbedring af behandling. Unge mennesker har ikke det høje beløb, det kræver at gå til psykolog, og derfor er det en af de vigtigste ting, det danske samfund tilbyder. Engang var et brækket ben eller en hjernerystelse røde alarmer, men efter vores interesse for menneskers psyke og ved hjælp af større viden, har man fundet ud af, at konsekvenserne af psykiske problemer er langt mere alvorlige.
Tal baseret på forskellige studier:
-
Behandlingskrævende angsttilstand hos unge: 8-9%
-
Separationsangst: 3%
-
Generaliseret angst: 2%
-
Specifikke fobier: 3%
-
Social fobi: 1% (børn) - 6% (unge)
-
Skolefobi: <1%
-
Panikangst: <1%
Vinterdepression
Kulde, mørke, slud og regn. Fire ord man ikke har lyst til at høre i kombination med dagens vejrudsigt. Men vejret kommer lige meget hvad, og desværre bliver en del danskere ramt at vinterdepression. Den psykiske lidelse har sit navn, fordi at der rent fysisk sker nogle biologiske ændringer i hjernen, som bliver påvirket af mørke og lys. Følelsen af tristhed, træthed, og en forøget appetit samt nedsat energi, er typiske tegn på en vinterdepression. Det er vigtigt ikke at forveksle dette med en dårlig dag eller almindelig tristhed – dette er en slags mønster, som gentager sig hvert år, når mørket og kulden falder på.
Ting man selv kan gøre er at sørge for at få lys, luft, næring og nok søvn. Søvn spiller faktisk en kæmpe rolle, for hvis du ikke får nok søvn, får du mindre energi, hvilket ofte ender med at påvirke ens humør. Til sidst bliver ens søvnunderskud så ekstremt, at kroppen kan udvikle psykiske lidelser, som bl.a. en depression.
Fokusgruppeinterview:
I dette interview er 7 gymnasieelever blevet udspurgt, fire af dem var piger, og tre af dem var drenge.
Depression
Depression er en almindelig sygdom. Omkring 500.000 danskere bliver ramt af svær depression i løbet af deres liv, og desværre har sygdommen tendens til at komme snigende tilbage. De fleste deprimerede føler sig ekstremt triste, uhyre trætte og ligegyldig hvad deres viljestyrke siger, beholder deres lave energiniveau dem i sengen. Konstant føler de en rastløshed og angst, som f.eks. påvirker deres søvn ekstremt. Depressionens værste udfald er selvmord - omkring 10-15 procent af de svært deprimerede begår selvmord, hvis de ingen behandling og hjælp får.
-
Følelse af nedtrykthed.
-
Markant nedsat lyst/interesser.
-
Reduceret energi, svær træthed.
-
Nedsat selvtillid eller selvfølelse.
-
Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse.
-
Tanker om død eller selvmord.
-
Tanke- og koncentrationsbesvær.
-
Svær indre uro.
-
Søvnforstyrrelser.
-
Store ændringer i vægt eller appetit.
Alvorlige belastninger i barndommen som fx seksuelt misbrug eller andre traumatiske oplevelser, kan sætte sig sine spor i hjernens stresshåndteringssystem, så man bliver mere følsom for stress og lettere udvikler angst samt depression som voksen. Derfor er det vigtigt at kigge på sit liv som helhed, og ikke kun hvad der kan være galt nu og her.
Stoffer og druk er også blevet udbredt i den danske ungdomskultur, og selvom man ikke lige tror det, kan misbrug af dette også medføre depressio
Søvnunderskud – et ondt mønster
Især unge lider under konsekvenserne af søvnunderskud. Det kan blive så ekstremt, at det viser sig i form af depression.
I en længere periode kan de unge få meget få timers søvn fordi, at de ofte prioriterer lektier, afleveringer og deres sociale liv – og pludselig siger kroppen fra. I slemme tilfælde kan den sige fra i form af depression, som simpelthen ofte gør det umuligt at komme ud af sengen og tage sig sammen til sine normale gøremål. Dette går naturligvis ud over de unges uddannelser. Hvis de ikke møder op, har det store konsekvenser, og i takt med at det går ned ad bakke, giver nogen til sidst op.
Ét psykisk problem kommer desværre sjældent alene. Stress hænger eksempelvis sammen med depression. Og derfor har deprimerede unge tre gange større risiko for at udvikle depressioner senere i livet. »Det er en aldersgruppe, hvor psykiske problemer er særlig problematiske. Mange af de unge bærer de psykiske problemer med sig senere i livet«, forklarede professor i socialmedicin Finn Diderichsen fra Københavns Universitet, i et interview på tv2.
Kom ud på den anden side igen
Hvis man vil forebygge eller evt. komme ud af angst eller depression, er der vigtige faktorer, som kan hjælpe til. Søvn og kost spiller en kæmpe rolle, men små ting som at skrive sine tanker ned hvis der er flere end hovedet kan rumme, er også et skridt i den rigtige retning. Motion producerer endorfiner, som er et lykkehormon, og det kan man få brug for, hvis man har en depression. Men det første trin er simpelt: man skal erkende, at man har et problem.
