Lavet af elever fra 2.a
Mor eller far?
Bliver vi ved med at elske den samme. Skal vi tænke mest på vores børn eller os selv? Hvordan ser fremtiden ud for vores børn?
Af Olivia Clementine Rosenkilde-Ganthier
Gennem årene er flere blevet skilt og det har haft konsekvenser for børnene. Det er børnene som betaler prisen, det er dem som bære byrden på deres ryg. Ved at blive skilt gør man det ikke nemmere for børnene, men derimod svære, mens det gør det nemmere for de voksne, da de kun tænker på dem selv i denne situation og, hvad der er bedst for dem. De glemmer, at tænke på deres egne børn. Man kan diskutere, hvad der er det rigtige at gøre.
Få år tilbage var det at blive skilt en slags trend, og måske er det stadig. Vi hører om flere og flere, som bliver skilt med årene og, hvor meget det går børnene på. Man kan så diskutere, om det, at blive skilt er det rigtige at gøre. Både børn og voksne har så mange muligheder i dag og er ikke bange for at gå nye veje, mens man i gamle dage blev gift én gang. Man giftede sig med den man elskede og ønskede at leve resten af sit liv med, men sådan er det ikke længere. Men er det i orden, at børnene skal betale prisen for at deres forældre ikke længere elsker hinanden? I dag er der mindst 3 par i hver familie som bliver skilt, så vi kender alle til det og har set det. Det er åbenbart ganske ”normalt” nu til dags. Hvad kan det have af konsekvenser for fremtiden? Det må vi se med tiden.
Til et interview fortalte Joakim på 46 år, om da han blev skilt med sin tidligere Kone som han har 3 børn med; Hugo (19 år), August (17 år) og Philippa (15 år) som til daglig går på Virum Gymnasium på hver deres årgang. Joakim fortalte, at han på intet tidpunkt i hans liv havde forstillet sig at gå fra sin kone. De var lykkelige med deres 3 skønne børn, men pludselig en dag fik det sig en drejning. Joakims kone var nemlig begyndt at få følelser for en på hendes arbejde. Joakim blev chokeret og forstod det ikke, da hans kone aldrig havde haft det sådan før. Hun havde kun elsket ham, men på et lille års tid skete der markante ændringer og det havde konsekvenser for deres familie. Konen begyndte nemlig at arbejde mere og længere, og de sidste 3 måneder af deres forhold var konen storset ikke hjemme. Hun glemte alt om Joakim og børnene, og det gjorde at Joakim fik et bedre bånd til sine børn, da han nemlig havde arbejdet en del, mens de var små, men nu var det omvendt. Joakim udtaler sig sådan:
>>Jeg er faktisk lidt glad for at min kone fandt en anden, fordi jeg fik et bedre forhold til mine børn, og det har jeg virkelig sat pris på. Jeg vil altid elske min ekskone og hjælpe hende til en hver en tid, men det at være mere sammen med mine børn har kun gjort mit liv bedre.<<
Joakim fortæller også at det først var for et par år siden, at hans børn fik af vide, hvad der helt præcis var årsagen til at deres forældre gik fra hinanden. På den måde synes han faktisk, at det har været en god skilsmisse, da børnene stadig elsker deres mor og holder lige så meget af hende, selvom det dengang var hendes skyld, at familien gik to veje i stedet for en. Lykken må være at ens skilsmisse ender godt selvom det er sjældent at vi hører det.
Sarah som til dagligt går i 2.g på Marie Kruse Gymnasium fortæller, hvor hårdt det har været for både hende og hendes forældre at blive splittet. Hendes far var nemlig hendes mor utro og det havde konsekvenser for Sarah og hendes mor. Sarahs mor fik hende i en alder af 20 år og hendes far var 30 år dengang. Hendes forældre havde været sammen 9 år inden, de gik fra hinanden. Sarah var dog 1 år, da hendes forældre gik fra hinanden og kan derfor ikke huske det, men det har kostet hende meget gennem de seneste år. Hun havde ikke bare udfordringer på hjemmefronten, men også i skolen, hvor hun blev mobbet. Sarah levede stort set hos sin mor, da faren arbejdede for meget og ikke havde tid. Hendes mor var enlig i godt 10 år indtil hun fandt den rigtige som elskede både hende og Sarah. Sarah gik til psykolog for at tale om mobningen og problemerne derhjemme. Hun har hele sit liv skulle vælge mellem hendes forældre, hvilket er umuligt, men sådan var det. I dag har Sarah et tæt bånd med hendes mor og nogenlunde med hendes far, men hun bliver aldrig lige så tæt på ham, som hendes mor og det er uden tvivl pga. hans prioriteringer tidligere i livet.
En skilsmisse kan altså både ende godt og dårligt, hvilket vi lige har fået fortalt af Joakim og Sarah.
Skam dig og mig?
Af Michael Tsalkos
Fredag aften kl 20. Der er sikkert druk et eller andet sted. Men jeg tror ærligt, at jeg lige skal se endnu et eventyr bestående af Eva, Noora, Sana, Vilde og Chris. Du ved udmærket godt hvad jeg snakker om. Det hyppigste og sejeste ungdoms tv-show der kører på alle de unges skærme. Nemlig Skam. Originalt et norsk tv-show, der handler om Rusture, drenge, deres sexliv og alverdens problemer. Men hvorfor er det at showet er blevet så populært? Og er det meget mere anderledes end andre ungdomsshows?
Vi kan starte med en introduktion til selve showet, så i kan få en bedre forståelse for hvad det egentligt handler om. I sæson 1, bliver vi introduceret til ’’taber gruppen’’ fra 1.g på Hartvig Nissen skolen i Oslo. Pigegruppen møder tilfældigt hinanden og arrangere ’’rusturen’’ de skal have i 3.g. Russtur i Norge, ville svare til den danske vogntur. Ud fra den beskrivelse, lyder showet som et andet kedeligt ungdom show, man har set tusindvis af gange før.
Det showet gør er f.eks. at tage aktuelle emner op som utroskab, religion og usikkerhed med hvilket køn man er tiltrukket til. Det der gør det så ekstraordinært er karakterne i showet faktisk virker som mennesker man møder i hverdagen. De har alle normale hverdagsproblemer, og måske har vi unge krævet noget, der er mere nede på jorden når det kommer til et underholdningsmiddel. Jeg tror mange er blevet trætte af de typiske amerikanske high school film, hvor vi bliver introduceret til nørderne, fodboldholdet og cheerleaderne. I stedet for vi den autentiske nordiske skolegang, som mange flere kan relatere til.
Det mest essentielle ved denne serie er, at unge kan se sig selv i deres roller, relatere og måske lade sig inspirere.
I sæson 3 bliver rollen som hovedperson givet videre til en anden dreng i serien, den homoseksuelle der prøver at ’’komme ud af skabet’’ men har svært ved at sige det til sin familie og venner. Personens mor er meget religiøs, og når personen prøver at fortælle sin far, at hans kæreste har et drengenavn, tror faren at han joker. Ikke nok med det, så går hans vennekreds rundt og fyrer jokes omkring at de andre sikkert har sammenlege med hinanden. Det er nok en af de første gange, hvor man faktisk kommer tæt på, helt tæt på og ser hvordan situationen kan være, når man er usikker på sin seksualitet. Skuespilleren gør virkelig et godt job i at spille denne rolle, så man virkelig får en fornemmelse af at, man ser over skulderen på hovedpersonen.
Noget man dog kan undre sig over, er måden de reklamerer for sig selv på. Firmaet p3 har ikke lavet stor reklame for showet, hvilket gør det meget underspillet. Måden de kommer ud til folk, og tiltrækker dem på, er ved at bruge de sociale medier. Hver af karaktererne har fået en instagram, hvor fans så kan følge deres liv på ’’fake’’ brugere, hvor der tit bliver opdateret med billeder, så vi kan se hvad vores yndlings karaktere laver, imens de er til fest, i skole eller bare hænger ud med vennerne. Ved at bruge dette virkemiddel, føler man et tættere forhold til karakterne i showet. De bliver mere inkorporeret i vores hverdag, når vi tidligt om morgnen scroller forbi, og mindes om at det snart er fredag igen. For så kommer Skam igen!
Legalisering af hash: Skal – skal ikke
Af Runa Rask
Efter at De Radikale har meldte ud, at partiet går ind for en legalisering af hash, er Danmark kommet et skridt nærmere frigørelse af rusmidlet. Alias har bedt Liberal Alliance og Venstre, der hhv. er for og imod, debattere spørgsmålet.
Debatten om lovligt hashsalg har forekommet lige så længe, som stoffet har været forbudt. Argumenterne for en legalisering skifter alt efter hvem, der taler. Der er dog nogle overordnede hældninger i den argumentation, m .Alias har taget udgangspunkt i et interview man finder i den offentlige debat.
Debatten om lovligt hash debatteres endnu engang. Efter skyderierne på Christiania i september, hvor en mand skød to politibetjente og en civil, er det igen hørt fra flere politikere, at legalisering af stoffet, kan sætte en stopper for de kriminelle bander og udbredelsen af det ulovlige hashmarked til resten af hovedstaden.
Nu har De Radikale Venstre også tilsluttet sig mængden af dem, der taler for legalisering af hash. Den efterfølgende fredag efter de forfærdelige hændelser på Christiania, kom partiet med et forslag om en treårig forsøgsordning med statskontrollerede butikker i hele landet.
Efter Radikale Venstres generelle ændring af
Synspunkt og holdning om at legalisere hash,
har det opvakt en del opbakning fra en partier
i folketinget. SF, Alternativet,
og Liberal Alliance er de partier
som argumenterer for. Dog har de fem partier
ikke nok mandater tilsammen til at kunne få
det gennemført.
Alias har taget udgangspunkt i et interview
fra politikken, med retsordfører
Christina Egelund(LA), og retsordfører
Preben Bang Henriksen(Venstre),
for at få de to folkevalgte partier til at
debattere debatten.
Christina Egelund:
»Hvis man sætter cannabis over
i en statskontrolleret stand,
så har man ikke lige så aggressive
former for salgsmetoder, som rockerne har.
De tjener styrtende med penge på hashsalget
og har selvfølgelig en interesse i, at de unge
køber så meget hash som overhovedet muligt.
Ved at bryde den fødekæde og tage
hashsalget ud af hænderne på de kriminelle bander,
så kan vi meget nemmere vejlede og hjælpe de unge,
som måtte have et forbrug af hash.«
Preben Bang Henriksen:
»Det er lige meget, hvem der står for formidlingen af hash.
Hvis hash er vanedannende og fører til,
at man lettere kommer på hårdere stoffer,
så vil det være tilfældet, uanset hvem der sælger det,
og under hvilke forhold det sælges under.«
Christina Egelund:
»Jeg synes, at det er tæt på at være
et intellektuelt sammenbrud,
at man bliver ved med at gøre mere
af det samme, følge den samme strategi
og forvente et nyt resultat.
Vi hører eksempelvis igen,
at DF vil give flere ressourcer til politiet.
Men hvis man bliver ved med at gøre det,
man plejer at gøre, så får man selvfølgelig
det samme resultat, og det er hårde kriminelle,
som vi så det værste eksempel på i sidste uge.«
Preben Bang Henriksen:
»Vi kan konstatere,
at der er eksperter, der udtaler sig i hver deres retning,
og derfor lægger vi os op ad Sundhedsstyrelsen.
Den mener, at der er tale om en glidebane,
og at hash er stærkt vanedannende og sundhedsskadeligt.
Derfor går vi ikke med til en legalisering.«