top of page

DANMARK: Verdens lykkeligste land?


Danmark er kendt for at være verdens lykkeligste land. Det fællesskab vi har og troen på et godt samfund, har gjort at vi stoler på hinanden. Som enkelte individer bidrager vi alle, for at styrke vores samfund.

Vores lykkerapport tager udgangspunkt i jobsikkerhed, lægehjælp, styr på økonomien, familiefællesskab og selv politisk frihed. Vi kan takke Danmarks befolkning for, at vi har opnået et så godt sammenhold.

Alligevel er der tale om, at Danmark er kendt for at have et stort forbrug af alkohol og piller.

Misbrug af lykkepiller er blevet mere udbredt i løbet af årene. Pillerne er skadeligt for unge under 25 år. De unge kan have en større tendens til at få selvmordstanker, end dem som er ældre. Men det stopper alligevel ikke dansker for at indtage pillerne. Lykkepiller virker mod depression og humørsvingninger, så folk generelt får det bedre. Men der er en lang liste over bivirkninger, som bl.a. medfører nervøsitet, søvnløshed og rastløshed. Hvad kan årsagen være til det høje indtag af lykkepiller, hvis Danmark som det bliver påstået, er så lykkeligt et land.

Selvom vi har det økonomiske på plads, og at samfundet i manges øjne kører som smurt, så er Danmarks befolkning alligevel ramt af psykiske lidelser. Presset kan være hårdt. Både at skulle have styr på det økonomiske og sine fælleskaber, kan gøre, at presset kan blive for meget, når man skal opretholde alting på samme tid. Der skal holdes en facade når, man kommer ud på arbejdsmarkedet, og personlige problemer må ikke komme i vejen for jobbet. Det kan være svært, når man som et menneske består af mange følelser. Det er hårdt at skulle ligge skjul på ting, som påvirker en negativt i ens daglig dag. Derfor tager mange lykkepiller for, at komme igennem den ”hårde” og lange hverdag.

Alkohol har også en stor indflydelse på det danske samfund - vi har nemlig et kæmpe forbrug. Vi er kendt som det land, som indtager mest – især blandt de unge. Det er overraskende så meget unge drikker i Danmark. Salget af alkohol i Danmark ligger væsentlig højere end i andre lande. Det ligger til den danske kultur at indtage alkohol. Unge starter allerede i en meget tidlig alder med at blive præsenteret for den vilde drukkultur. Det er i nutidens Danmark ikke så hyppigt at man møder unge der ikke indtager alkohol eller har prøvet det før, da det er så udbredt. Man drikker for, at gemme genertheden og alle tankerne væk. Det kan i nuet fungere som en flugt væk fra dagligdagens stress.

Men der er meget der kører for Danmark. Vi har et stabilt velfærdssystem, et stærkt sammenhold og er i bund og grund et frit land. Men hvordan et land med så højt forbrug af både lykkepiller og alkohol kan have vundet titlen som ”Verdens lykkeligste land”, kan man godt undre sig lidt over.


bottom of page