top of page

En usynlig verden truer det danske samfund!


Cyberangreb stormer Danmark, og medfører en ny sikkerhedsrisiko. Staten, banker, virksomheder og så vidt som den enkelte borger har grund til anseelig bekymring. En ukendt krig er brudt frem, og den stigende tendens af angrebene beviser de kriminelles forspring.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) konstaterer cyberspacetrusler rettet direkte mod Danmark. Statslige figurer har eksempelvis udnyttet internettet til at stjæle dansk intellektuel ejendom som forskningsresultater og virksomhedshemmeligheder. Et andet eksempel bunder i et DDOS-angreb mod PET, hvor hackergruppen gjorde PET’s hjemmeside utilgængelig i protest mod deres aflytningssoftware.

De kriminelles marked

For at fremstille et billede af cyberangreb-scenariet kan man sammenligne angrebene med en typisk science fiction film, hvor den onde verden ikke er umiddelbar synlig for generelle individer. Det er hermed kun den gode verden, der bemærkes. Denne specifikke splittelse af verdensbilledet eksisterer i princippet allerede, og har gjort det i længere tid. Forklarelsen ligger i TOR-netværket, som står for The Onion Router. Denne software ligger til baggrund for en anonymiseret del af internettet. Det er bl.a. her, The Deep Web findes, som er de kriminelles marked. Hjemmesiden danner forbrydernes helt eget univers, hvor de handler med ulovlige varer som stoffer, våben og mennesker, mens ulovlige tjenester som drab, ligeledes kan bestilles på siden. Sidst, men ikke mindst har en række top kode-folk, herved forstås de bedste hackere, udviklet værktøjer, der gør det muligt for privatpersoner, uden forudsætninger indenfor cyberangreb at udføre netop disse. Hovedsagen er, at værktøjerne sælges på The Deep Web, som gør, at en forholdsvis lille gruppe af hackere udvikler sig til tusindvis af lignende, som får en kæmpe magt.

Magtbegærlig

Netop magten og den effektive virkning og udfaldet af cyberangreb tiltrækker mange mennesker. Den indtil videre stigende tendens forøges altså yderligere. Såkaldte insider-trusler som er en form for korruption, udføres også i stigende antal. Insider-trusler kan eksempelvis være at en med en laverestillet position inden for et firma, udløser en virus i pårørendes eget firma, hvoraf kreditoplysninger med andet kan indsamles.

Er dette en forsmag på fremtidens krig? Ifølge System Engineer hos Netgear International, Martin Hansen, er bekæmpelsen af cyberangreb meget vanskelig. Et tøvende ”ja” lyder fra hans udtalelse om den igangværende forskning af nye teknologier i kampen mod hackere. ”Hackeren er mindst et halvt år i forvejen, hermed sker der en hensigtsløs udvikling af nye teknologier, da kode-folkene når at fremstille nye metoder undervejs”. Dette er også svaret på, hvorfor man ikke kan opspore hackerne. De når at generere nye måder, hvorpå de ikke kan findes. Martin Hansen tilføjer ”Ud over et højt teknisk niveau som top kode-folkene besidder, er det forholdsvist let at udføre cyberangreb, og man kan oven i købet leve af det. De fleste tjener som bekendt penge ved phising eller hostile, der også er de simpleste angreb”.

>> derfor advarer jeg de danske borgere <<

DTU studerende, Kasper Lynghøj, oplevede for nylig et af de såkaldte phising-angreb. ”Jeg opdagede for sent, at en trojansk-hest havde udnyttet mine adgangskoder, og det medførte et tab af et mindre beløb og udskiftning af alle mine daværende adgangskoder”. Disse angreb, er hyppige og ifølge Center for Cybersikkerhed (CFCS), som er en afdeling under Forsvarets Efterretningstjeneste, forventes det, at almindelig brugeradfærd og opdateringer af software, kan forhindre 80-90 procent af mindre cyberangreb, som det Kasper Lynghøj oplevede.

Martin Hansen afrunder sit udsagn med en advarsel: ”Cyberangreb har allerede medført katastrofale konsekvenser i form af tabt data og stjålne milliardbeløb. I fremtiden vil vi, trods de nuværende alvorlige konsekvenser, opleve endnu flere problematiske angreb; derfor advarer jeg de danske borgere, om at tænke grundigt over informationer de lægger ud på nettet og være opmærksom på disse usynlige angreb”.

’Det usynlige’ bliver omtalt i William Gibsons definition af begrebet cyberspace: ”en fælles hallucination”; et ikke-eksisterende sted, hvor mennesker forsvinder, og hybride livsformer udvikles. En computerskabt virkelighed, der giver anledning til uidentificerbare kriminelle, som udfører hackerangreb. Angreb der er landsomfattende, og stiller stærke spørgsmål ved din sikkerhed.


bottom of page